Ingen sikre tegn på sædstrengsfibrose

Det lumske ved sædstrengfibrose er, at de tegn, der antyder, at der er noget galt, er små og mange og kan have mange andre årsager. Kun hvis du ser dem samlet, får du mistanke om sædstrengsfibrose, og der skal en rimelig erfaren hesteejer og dyrlæge til for at opdage det.

Sædstrengsfibrose – også kaldet sædstrengsadherance – er meget kort beskrevet arvæv, som opstår som en komplikation i forbindelse med en kastration. Arvævet dannes i det område, hvor sædstrengen er skåret over og går ned i pungen eller til penis. Når hesten bevæger bagbenene, trækker huden i sædstrengen og omvendt. Jo større bevægelser, jo mere træk. Det siger vist sig selv, at det er meget smertefuldt for hesten.

Emnet diskuteres meget blandt dyrlæger, og vi her på islandshesten.dk skal ikke gøre os kloge på, hvorfor problemet opstår, hvordan diagnosen stilles, om der er grund til operation, og hvor gode chancerne er for at hesten kommer sig efterfølgende. Det har vi i stedet spurgt en række eksperter om (artiklerne er på vej).

Til gengæld beskriver vi gerne de problemer, vores egen sent kastrerede hingst, Snorri, havde – og som vi efterfølgende kan se, var tegn på sædstrengsfibrose.

ADVARSEL: Tro nu ikke, at din hest har sædstrengsfibrose, fordi den har et par af de nævne problemer. Mange heste danner arvæv i mellemkødet uden, det giver dem problemer af nogen art. Men har din hest både arvæv og mange af de nedennævnte problemer, er det en god ide at få den undersøgt.

Vær dog opmærksom på, at dyrlægerne har meget forskellige opfattelser af sædstrengsfibrose, og for at stille den rigtige diagnose skal der en erfaren dyrlæge til, som ved, hvad han/hun har med at gøre.

Husk også at tjekke, om din forsikring dækker.

Tegn på sædstrengsfibrose
Et af de sikre tegn på sædstrengsfibrose er markant arvæv i mellemkødet, siger man. Vores Snorri havde dog ikke meget arvæv, men da den erfarne dyrlæge kom til og fik undersøgt ham det rigtige sted, reagerede han meget kraftigt. Da han blev opereret viste det sig, at der sad en nerve i klemme i det arvæv, der var.

Det vi oplevede, var en række adfærds- og ridemæssige problemer, som vi i dag kan se, var tegn på sædstrengfibrose:

• Snorri havde mistet sin store gang og ville ikke gå ordentligt frem under rytter. Nu var han ikke redet så meget på det tidspunkt, det var derfor svært at afgøre, om han bare var “ung”, eller der var noget galt.
• Hvor han tidligere tøltede for hånd, havde han nu meget svært ved tølten.
• Han kunne ikke skafte ordentligt ud.
• Han låste i bagknæ og bagpart og måtte gang på gang have kiropraktor.
• Han hoppede på det ene forben og stivede sig i hjørnerne på ridebanen – uden, der var noget galt med ben, skulder, hals, ryg, brystkasse – det hele blev undersøgt.
• Han markerede, hvis vi kom for tæt på lysken.
• Han smed ryggen.
• Han kunne ikke længere passe den sadel, som ellers lå perfekt inden kasterationen.
• Set bagfra var han skæv – den ene balle var højere end den anden. Han blev rettet af kiropraktoren flere gange, men problemet kom igen.
• Han var førerhest i flokke, men vi så ham aldrig sparke bagud.
• Han var smidig som en gummisbold og som regel med på lidt af hvert, men han ville ikke (kunne ikke) springe.
• Han præsterede flere gange at vælte, fordi han ikke fik flyttet benene hurtigt nok.
• Han var ikke social med de andre heste.
• Han var ikke glad (i hvert fald ikke glad nok).

Efter operationen blev Snorri glad igen, kælen overfor os, og kontaktsøgende over for andre heste. Han kunne også rimelig hurtigt skafte ud, og man kunne ligefrem se, hvordan han slappede af i hele kroppen. Ryggen kom op på plads, han kunne pludselig sparke bagud, og der gik ikke langt tid før han sprang rundt som en antilope på sygefolden.

Men da smerten var forsvundet det ene sted, dukkede andre problemer op …

Læs resten af Snorris historie i artiklen: I gang efter sædstrengsfibrose >>>

Er du interesseret i at vide mere om sædstrengsfibrose, så følg med på vores FACEBOOK profil, der opdateres, når artiklerne er klar.